Legepladsens venner besøger vores podcast

I formiddag havde Slet ikke LIVE! besøg af de to flinke fyre, Frederik Eberhardt og Allan Clemmensen fra Herskind Borgerforening.

Det blev til en hyggelig snak om fremtiden for legepladsen på Fuglevænget, og desuden ringer vi til Sofie Boesen for at høre mere om den store “sko-happening”, som finder sted på onsdag 10. juni.

Vi har også en enkelt servicemeddelelse til dig, så nu er det vel blot at sætte i gang. Klar, parat, lyt! https://www.buzzsprout.com/657079/4063406-vi-far-besog-af-herskind-borgerforening

Her er Landsbyrådets ønsker til ny cykelsti

På grund af coronakrisen har Skanderborg Kommune fremrykket arbejdet med den længe ønskede cykelsti fra Herskind mod Borum. Beslutningen kommer samtidig i kølvandet på Aarhus Kommunes beslutning om at anlægge cykelsti mellem Borum og Mundelstrup.

Landsbyrådet for Herskind, Skivholme og Herskind Hede har imidlertid en række indvendinger og ønsker til projektets udformning, og rådet har sendt deres bemærkninger til Vej og Trafik i Skanderborg Kommune.

Du kan læse hele henvendelsen her.