Tak for ikke at lade “plejer” begrænse jer

(Lederen i Herskindsigt juni 2020 – af Jakob Houg Jakobsen)

Foto: Jesper Rabes Laursen

Er coronakrisen det nakkedrag, der skal få os til at standse og tænke over, hvor vi er på vej hen? Er mål og midler noget, vi følger, blot fordi vi plejer? Eller fordi andre forventer det af os?

Jeg er ikke af princip modstander af ”plejer,” men jeg udfordrer konstant begrebet. For hvis ”plejer” skal stå tilbage som alt det bedste, kræver det, at vi kender et eller flere alternativer. 

Coronakrisen har tvunget de fleste af os til at tænke anderledes, og hvis man kan hive noget som helst positivt ud af en krise — jo, det kan man — så glæder jeg mig over alle de løsninger, som har set dagens lys i vores lokalsamfund gennem de seneste måneder.

I Herskind Folkekøkken har forsamlingsforbuddet udelukket muligheden for fællesspisning under vanlige forhold. I stedet har man omdelt opskrifter til foreningens medlemmer og opfordret dem til selv at tilberede menuen på den sædvanlige mødedag. En medfølgende sang er det også blevet til, så en følelse af fællesskab og samhørighed på den måde kan bestå.

Hos Herskind Boldklub genopstod det populære fitnesshold efter et par ugers pause. I første omgang var det online med træning hjemmefra, men senere rykkede man ud i det fri, når vejret tillod det. Gennemtænkt med behørig afstand og gruppeopdelt i det antal, som reglerne aktuelt foreskrev.

Kirkerne blev lukket for gudstjenester, men det skulle ikke afholde vores sognepræst fra at tænke kreativt. Det er blevet til flere andagter, optaget på video og udsendt på Facebook, med både organist, kirkesanger og præst som aktører. Alene i påsken blev videoseancerne vist og set mere end 700 gange, så behovet har tydeligvis været der. Det er godt set, og det er i høj grad public service.

På skolen — og især i børnehuset — gjorde de omfattende restriktioner for genåbningen, at kvadratmeterne blev for få. Her viste sammenhængskraften i vores lille samfund sig i praksis, da spejderne stillede deres hytte til rådighed for børnehaven. Siden har de ældste børn, som skal i skole efter sommerferien, boltret sig på masser af plads og med en voksenbemanding, jeg aldrig tidligere turde drømme om.

Vores yngste datter — og dermed vi — har været en del af den løsning, og tro mig, når jeg siger, at DET er godt børneliv! Samtidig kan jeg fornemme på de voksne i gruppen, at det også er godt arbejdsliv, og det under jeg dem af hjertet.

Skolens ledelse, lærere og øvrige ansatte har knoklet for at få det hele til at hænge sammen, og hele tiden har de vist sig omstillingsparate, efterhånden som coronareglerne er blevet ændret. Det fremkalder den største respekt hos mig, og jeg ved da også fra et interview med skoleleder Kasper Jensen til vores podcast Slet ikke LIVE!, at det begynder at sætte sine spor. Derfor er det nok meget godt, at sommerferien kommer om lidt.

Med denne fremhævelse af det positive ønsker jeg ikke at negligere alle de samfundsproblemer og personlige kriser, som coronaen også har medført. Sommetider er det blot nødvendigt at se det gode i alt det dårlige.

I vores lille samfund har vi set de bedste eksempler på, at hvor der er en vilje, er der en vej. Det er jeg stolt af. Lad dette være en hyldest til alle jer, som ikke lader ”plejer” begrænse jer. //JHJ//

2 thoughts on “Tak for ikke at lade “plejer” begrænse jer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s